Tre unge mænd fik hver 30 dages betinget fængsel for at krænke en 15-årig pige, der nærmest var bevidstløs af druk.
Dommen over de tre unge, der er 17, 18 og 19 år, faldt i byretten i Aalborg i går, skriver Nordjyske Stiftstidende.
Episoden fandt sted den 24. juli i et lånt sommerhus ved Blokhus, hvor drengene var på ferie med to 15-årige piger.
En aften førte massivt druk blandt de unge til, at en 15-årig pige blev ydmyget ved at få bukserne trukket ned, en pølse sat fast mellem ballerne, flødeskum sprøjtet på ballerne og endelig blev fotograferet i den ydmygende situation. Den ene dreng afsluttede episoden med at tisse på pigen. Efterfølgende lagde drengene billeder af episoden ud på internettet.
De tre fik hver 30 dages betinget fængsel og en bøde på 2.000 kroner for blufærdighedskrænkelse og vold mod pigen. Det var det, at der blev tisset på pigen, der ifølge straffeloven er vold.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)


Ingen kommentarer:
Send en kommentar