Bo BEch og de andre

TV-Flimmer! Det er en stående vittighed i denne TV-anmelders vennekreds, at hun sidste år fik 4.000 a conto-kroner tilbage for gas.


Kokkeri er mildt sagt ikke dét, der bliver brugt mest tid på. Og det værste mareridt ville da være at få den nyligt Michelinstjerne-tildelte Bo Bech fra Restaurant Paustian på uventet besøg i spisestuen. Antallet af halvfabrikata vil formentlig få stjernekokken til at slå korsets tegn.

I TV3s tirsdagsprogram »Kniven for struben« er det heldigvis – også for os take-away-dronninger – dårligt drevne restauranter, der får besøg. Og det er på én gang sørgeligt, tanke- og desværre tarm-vækkende at se, hvorledes disse leverandører til vores mavesække arbejder bag kulisserne.

Konceptet i »Med kniven for struben«, som er baseret på den storbandende engelske stjernekok Gordon Ramsays »Kitchen Nightmares«, er nærmest klassisk:

Den dygtige kok fra storbyen drager ud for at redde en restaurant, som sejler i såvel køkkenet, på regnskabet og blandt personalet. Bo Bech giver gode råd, giver en kniv med i køkkenet og efter et par uger er såvel menukort, maden og stemningen i restauranten væsentligt forbedret. Dog ikke uden tårer, hårdt slid og et par velplacerede bandeord undervejs.

I de seneste uger har Bo Bech været på besøg i Flensborg, på »Café Neptun«, hvor køkkenchefen lystigt skurede kakler, mens den ambitiøse restaurantejer overdængede ham med bestillinger. Resultat: Brændende bagels i ovnen og en fiske-fondue, som selv ikke tjeneren kunne anbefale.

Endnu værre gik det på »Fjordens Perle« i Jyllinge, hvor de to ejere præsterede et køkken, der sejlede i gammel kødsaft, retter serveret med giftige svampe og mad, som end ikke kokken selv ville æde.

Entré: Bo Bech, blandt andet med ordene: »Det dér er klamt. Føj for helvede«, og »Alt i denne restaurant stinker af middelmådighed«, før han på få dage skulle forsøge at vende etablissementet fra synkende til sødygtigt. Et forsøg, der – naturligvis – lykkes på et hængende hår. Man er vel Michelin-kok, og trods hårdheden er Bo Bech en både velcastet og hyggelig bulderbasse-vært. I hvert fald for seerne.

»Med kniven for struben« spiller på det faktum, at vi danskere i de senere år har fået flere midler til at spise ude. Til at sætte pris på god mad, gode råvarer og selvforkælelse. Vi vil have det bedste. Men programmet afslører den værste frygt, man kan have; nemlig at der bag køkkenkulisserne lurer bakteriebomber og halvrådne madvarer, som vil give den værste »Delhi Belly« midt på det fredelige Sjælland.

Men det er ikke dér, underholdningen ligger. Om de fortumlede restaurantejere klarer skærene, når Bo Bech og filmholdet er taget hjem, er næppe forrest i seernes bevidsthed. Som i alle andre »forvandlingsprogrammer« – det være sig koncepter, hvor en bonderøv gøres til modekonge eller et containerhjem forvandles til designslot – er det Bo Bechs nedsabling af de amatøristiske spisesteder og deres ansatte, der er den virkelige underholdning. Det er amatørernes begyndende trodsighed og fornærmethed, der siden bliver vendt til taknemmelighed, som er underholdningen. Bo Bech er stjernen; amatørerne er blot baggrunden, han brillerer på, om end det ofte ender i glædestårer og bamsekram.

Og hvorfor er Bo Bech en (TV-)stjerne? Fordi han – som en anden Thomas Blachman – med veltilrettelagte bandbuller insisterer på kvalitet, stolthed af sit fag og god smag. Det er sært tilfredsstillende at høre en mand, der har noget at have det i, skælde ud på middelmådige køkkenfiduser, der vrider penge ud af kunderne for mad, man lige så vel kunne lave selv i mikroovnen.

At en kuldsejlet restaurant kan vendes fra fiasko til succes på fem dage virker en smule forceret. Formentlig er det få steder, der kan holde de gode takter, når Bo Bech og filmholdet er taget hjem. Til gengæld kan seerne samle Michelin-kokkens opskrifter og køkkentips op undervejs. Det kunne jo være, man kunne lære noget.