Og hun saetter Sail ... Bon Voyage!

Jeg skimte nyhederne hver morgen da jeg går mellem mit værelse og bad, lejlighedsvis kiggede ind på tv'et i stuen. Admiral var tilbage i overskrifterne tirsdag, fordi hun blev officielt går videre.

Hun ville ikke være under hendes egen kraft, og en pram vil presse hende til Columbia, Ill., og en ventende skrotbunke. Hun havde allerede overskredet på grund af stigende vandstand i floderne, så arbejderne begyndte at strippe væk øverste dæk uger siden, så hun kunne passere under broerne i hendes vej.

Jeg tog en tidlig frokost og drog mod flodbredden. Jeg besluttede at søge en aborre oven på garagen lige ved Morgan Street.


Det er svært at se meget på jorden, undtagen gennem en lejlighedsvis åbning i en garage væggen, men jeg udspioneret et glimt af sølv spejler sig i den bagende varme sol. Hun er der stadig! Jeg havde ikke glip af det.


Jeg snapped et par billeder og ventede. Og ventede. Og ventede. Og ventede.


Ved 10:45, besluttede jeg, at jeg kunne køre til en nærliggende sandwich butik og derefter genoptage min aborre. På den måde ville jeg i det mindste gå tilbage til kontoret med noget at spise!



Jeg blev opmuntret af bevægelse af kranen, der havde været på toppen af ​​den nu decimeret øverste dæk, som er flyttet over til siden.

Flere forberedelser i gang, og hendes afrejse var umiddelbart forestående. Lejlighedsvis, ville en pram gå af, selvom trafikken skulle standses. Derefter flød selv Tom Sawyer paddle-wheeler, dens dæk foret med tilskuere ved.
Kort efter 11,, efter bagningen i solen i cirka 40 minutter, som jeg vidste, at jeg var nødt til at forlade og vende tilbage. Modstræbende, jeg snappede et par flere billeder, kastede Admiral En hilsen og en bølge og gik tilbage. Tilbage på kontoret, jeg behandlet med et par opgaver, og derefter tjekket ud et konferencelokale med udsigt over floden.

Jeg var glad for at opdage, at jeg kunne se nok af Admiral at vide, hvornår det var i bevægelse. Selv fra mit skrivebord, forudsat omhyggelig strakte mig med en lille splint af hulking båden. Derefter begyndte hun at bevæge sig. Første, hun trækker sig væk fra hende fortøjninger lige overfor MLK Bridge.
Så hun krydstogter under det historiske Eads en sidste gang.

På det punkt er båden meget tæt på kysten, men snart begynder at foretage en lang tur til at lægge det ud længere ind i Mississippi. Jeg slurk og rive lidt op, da jeg får min første førstehåndsindtryk kig på de ødelagte øverste dæk, et sted, som havde været et område med mange glade barndom gange.

The Admiral begynder at rette sin kurs og så ... forlader downtown St. Louis evigt. Da hun glider ud af syne, en epoke i både downtown historie og mine ender.


RIP SS Admiral

The Albatross 1907-1937
SS Admiral 1940-2011